4. februar 2013

Grøntsagsfrikadeller

Gammeldags frikadeller er gode - Det er frikadeller med et twist også. Indimellem skal der ske lidt ud over det sædvanlige, og så tilsætter jeg nye råvarer til mine gamle opskrifter. At tilsætte grøntsager til frikadellefarsen giver en god smag, det giver mere fars, og det gør det lidt nemmere at lokke grøntsager i kræsne børn (eller mænd)

Grøntsagsfrikadeller:

500 g hakket svinekød
1 stor gulerod
1 persillerod
1 stængel bladselleri
1/2 rød peberfrugt
1 løg
1 æg
1 spsk hvedemel
2 spsk havregryn
1 1/2 tsk salt
1/2 tsk peber
2-3 spsk mælk

Skær grøntsagerne helt fint ud, eller hak dem i en foodprocessor. Jeg blender dog løget, da jeg synes løgstykker i frikadeller et træls at tygge i.


Put kødet i en skål, og rør det godt sammen med salt og peber. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, og rør det hele sammen til en lind fars.


Sæt farsen på køl en halv times tid, så den lige kan sætte sig.


Smelt lidt fedtstof i en pande - Sørg for at panden er ordentlig varm, inden du putter frikadellerne på. Form frikadellerne i din håndflade med en ske. Når du har lagt alle dellerne på panden, vendes de, og der skrues ned for varmen


Stik en gaffel i en af frikadellerne, for at tjekke om de er færdige. Hvis dellen bliver hængende på gaflen, uden at glide af, er den gennemstegt.


Idag fik vi stuvet hvidkål til vores frikadeller.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar