En marmorkage er sådan en rigtig bedstemor-ting. Jeg husker den selv fra min farmor, som altid havde en kage stående klar i spisekammeret, i tilfælde af at der kom gæster forbi til en kop kaffe. Marmorkagen var, sammen med sirupslagkage, noget af det som min farmor rigtig ofte serverede, når vi kom forbi.
Marmorkagen er super simpel at lave. Det er blot en alm. sandkagedej, hvor en del af dejen tages fra, og tilsættes kakao. Den er ikke spor fancy, der er ingen luksuriøse ingredienser i, og i sig selv, er den faktisk en smule tør og kedelig - Men sådan skal en marmorkage være. Fuldstændig uprætentiøs. Til gengæld smager den helt fantastisk sammen med en kop kaffe eller the.
Marmorkage - Ca. 8-10 prs:
- 250 g tempereret smør
- 250 g sukker
- 4 æg
- 250 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 2 tsk vanillesukker
- 1 tsk salt
- 1 dl mælk
- 30 g kakaopulver
- Saft og skal af 1 citron
Smør og sukker piskes luftigt, og æggene piskes i - et ad gangen. Tilsæt mel, bagepulver og vanillesukker, og pisk dejen grundigt sammen.