Anmeldelse: Tokyo Hut - Viborg

Søndag aften tog jeg, og en flok kollegaer, til Viborg for at have lidt socialt samvær udenfor arbejdspladsen. Vi havde længe snakket om, at vi skulle ud og have sushi, men da der er et par stykker, som ikke er til rå fisk, måtte det blive et sted, hvor man også kan få noget andet. Valget faldt på Tokyo Hut i Viborg - Et sted som er kendt for deres running sushi.

Vi havde på forhånd bestilt plads til 18 prs, så da vi ankom, var der reserveret 3 stk 6 prs. borde til os. Det lægger lidt en dæmper på det sociale aspekt, at man ikke kan sidde større selskaber samlet, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at sidde 18 ved samme bord, når det drejer sig om running sushi. Bordene står med enden op mod båndene, hvor maden kører forbi. Hvis 2 mennesker skal hive mad ud til et helt selskab på 18, får de aldrig selv noget at spise. Vi havde en hyggelig aften, trods det at vi var delt op i 3 små grupper.

Running sushi foregår, ved at små anretninger med sushi kører forbi bordene på et lukket, afkølet transportbånd. På Tokyo Hut har de et tilsvarende, lunt bånd der kører ovenover det kolde. Her kan man finde små skåle med bl.a. stegte nudler, kogte ris, et par sammenkogte retter og et ret stort udvalg fra frituregryden.

Sushien de serverer er super fin. Det skal selvfølgelig ikke sammenlignes med dyre, high-end sushi restauranter. Der kommer man ikke ret langt, for de 208 kr som en gang running sushi koster på Tokyo Hut. Der er et bredt udvalg af hovedsageligt uramaki, og futomaki men også de små hosomaki og en smule nigiri. Er man ikke så meget til rå fisk, men alligevel interesseret i sushien, er der også nogle stykker med udelukkende grønt eller med tilberedt skaldyr eller blæksprutte - Der er lidt for enhver smag. På det kolde bånd finder man, ud over sushi, lidt tilbehør i form af wasabi, syltet ingefær og wakame. Desuden er der frisk frugt og nogle desserter.

I det store hele var jeg godt tilfreds med stedet. Der kunne måske godt have været brug for en ekstra afrydder. Vores bord kom hurtigt til at ligne en slagmark fuld af små tallerkener. Der er 1-3 stk. sushi på hver tallerken, og når man ved siden af tager lidt tilbehør, bliver bordet hurtigt fyldt op.

Sushien var dejlig, hvis man ser bort fra, at de laver sushi med smelteost - Det tror jeg altså aldrig man ville få i japan. Jeg blev så mæt, at jeg var ved at sprække. Men nu er jeg også utroligt glad for sushi. Hvis man ikke lige er til enten det, eller frituremad, så tror jeg, at man skal finde et andet sted at spise. Alle ved vores bord, var mætte og tilfredse, da vi gik derfra - selv frøken Jeg-er-ikke-kræsen-jeg-er-kvalitetsbevidst, som hyggede sig med en skål ris, noget indbagt kylling. Jeg kommer gerne tilbage til Tokyo Hut.

I skal altså lige have et billede af den forfærdelige oste-sushi - Den kan ikke anbefales.

Små quick-tærter med bacon og pesto

Nogen dage skal aftensmaden bare være hurtig. Jeg er ikke så meget til fedtet take-away, så jeg har lidt retter på hånden, som kan laves på under en halv time. En af dem er små quick-tærter lavet i tarteletskaller. Vidste du, at ordet Tartelet stammer fra det det franske "tartelette" som betyder lille tærte? I Danmark har vi tradition for at fylde vores tarteletter med stuvning f.eks. i form af høns i asparges. Men tarteletter kan bruges til så meget andet. Når aftensmaden skal være hurtig, er det nemt at putte lidt tærtefyld og æggemasse i tarteletskaller, og bage dem i ovnen, mens man evt. laver en salat ved siden af.

Små quick-tærter med bacon og pesto - 10 stk:

• 1 pakke luksustarteletter
• 200 g bacon i tern
• Et lille glas pesto
• 50 g revet ost
• 3 æg
• 1 dl fløde eller mælk

Baconternene steges sprøde og afdryppes for fedt. Fordel ternene i tarteletskallerne.

Drys ost over og læg en lille klat pesto oveni - Pas på ikke at bruge for meget pesto, for det kan nemt komme til at overdøve al anden smag i tarteletten.

Pisk æg og fløde/mælk sammen til en ensartet masse. Jeg undlader at putte salt i, da der i forvejen er salt i både bacon, ost og pesto. Hæld æggemassen over fyldet, så det næsten dækker.

Bag tarteletterne i ovnen ved 185 grader varmluft i ca. 20 min. De skal være gyldne, uden at blive mørke på toppen.

Server evt med salat ved siden af.

Anmeldelse: Flammen - Ålborg

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle prøve at lave nogle små anmeldelser, af de spisesteder jeg besøger. Indtil nu har jeg afholdt mig fra det af flere grunde: Jeg spiser ikke på fine dyre restauranter, og ofte synes jeg det bliver lidt akavet, at sidde og fotografere, mens man egentlig bare burde nyde maden og atmosfæren. Når jeg nu alligevel har valgt at kaste mig ud i bedømmelser af spisesteder, så er det fordi, jeg synes, der mangler nogle anmeldelser af ganske almindelige, jævne spisesteder. Hvorfor skal det kun være de fancy-pansy steder, der får et rosende ord med på vejen? So here it is: Min aller første anmeldelse.

Som en hyggelig afslutning på min bonus-datters efterårsferie, havde vi besluttet, at vi ville tage på Flammen i Ålborg. Jeg havde ikke været der før, men har hørt rosende ord fra flere af mine bekendte i byen.

Flammen er en kæde af buffet-restauranter - De sælger ikke andet end deres buffet, så umiddelbart er det nemt nok at bestemme sig. Menukortet indeholder kun drikkevarer og desserter. Allerede ved ordet "buffet-restaurant" daler mine forventninger, når det så oven i købet er en kæde, leder det hurtigt mine tanker hen på Jensen's Bøfhus og Bone's.

Vi blev modtaget af en venlig ung kvinde, som hurtigt viste os ned til vores reserverede bord. Hun spurgte, om vi havde besøgt restauranten før, og da vi måtte svare nej, forklarede hun lidt om konceptet, og fortalte om dagens menu - Det er nemlig ikke helt det samme de serverer hver dag. Vi bestilte drikkevarer, og begav os derefter op til den store buffet. Her var linet op med et par forskellige forretter, som bestod af en gulaschsuppe og bagt laks i to forskellige variationer - Det så lækkert ud, men jeg var mest kommet pga. hovedretten, som består at kød, så jeg hoppede let og elegant over forretterne.

Som i enhver anden buffet-restaurant har de selvfølgelig salatbar på Flammen. Der er minimum 50 forskellige slags grønt, frugt, toppings, knas og sylt at vælge imellem, og som prikken over I'et er der 3 slags hjemmelavet dressing. Ikke noget med fedtet, tyk dressing der er slæbt op af en spand, men lækker, let hjemmelavet dressing. Og lad mig i øvrigt påpege, at salatbaren var virkelig præsentabel. Alle skålene er relativt små, så der bliver hele tiden fyldt op med frisk mad, og samtidig bliver der soigneret, så der ikke ligger tabte ting og sager over det hele. Næste stop på vejen mod grillen var afdelingen med brød. Her fandt vi 4 slags hjemmebagt brød, brikker med alm. smør og små rosetter af en virkelig lækker hjemmelavet kryddersmør. Et par skridt længere nede ad buffeten, kom afdelingen med varmt tilbehør. Her var 4 forskellige slags kartofler - bl.a. flødekartofler, pommesfrites og små krydrede pommes risolees. Jeg hoppede ikke på kartoffelvognen, så jeg har ærligt talt glemt, hvad den sidste kartoffel var for en. Ud over det, var der bl.a. sprøde onion rings, stegte champignons, kyllingenuggets og lasagne - Så der er også lidt for familiens mindste. Sidste step på vejen, inden grillen, var sovsen - 3 forskellige slags hjemmelavet sovs.

Ved grillen stod to kokke klar til at fortælle om de forskellige slags kød, som de skar ud efter bestilling. Her er altså ikke noget med, at det rosa kød ligger og bliver gråt på en varmeplade. Det er hele stege, der ligger klar til at blive skåret efter gæstens ønske, og der bliver løbende tilberedt mere på grillen eller det bringes ud fra køkkenet. Udvalget af kød er meget bredt, og vi taler ikke om udelukkende svin, kalv og okse. Der er minimum 10 forskellige slags at vælge imellem, og det inkluderede bl.a. krokodillenakke, kænguru, krondyrfarseret vildsvin og Hot'n'roasted Angus. Min første portion bestod af netop de 4 slags. Stykkerne er tilpas små, til at man kan smage lidt af hvert. Krokodillen var lidt kedelig. Det er helt hvidt kød, så rent smagsmæssigt kan det egentlig bedst sammenlignes med kyllingebryst. Teksturmæssigt minder det dog mere om svinekød. Ikke nogen vild gastronomisk oplevelse, men nu kan jeg da sige, at jeg har smagt krokodille. Kænguruen var til gengæld rigtig lækker. Jeg er ikke klar over hvilken udskæring det var, men det var mørt og saftigt, og smagen var meget henad rådyr. Vildsvinet var jeg ikke begejstret for. Farsen af krondyr var lidt tør i det, og det samme var vildsvinet. Det er lidt en udfordring, når man tilbereder vildt, at det skal gøres nænsomt, og laver man fars, skal det helst tilføres noget fugt og fedt - Noget som kokken ikke havde haft held af denne dag. Kødet i Angus stegen var utroligt saftigt, og stegt perfekt rosa, men jeg blev lidt irriteret over den store mængde fedt og sener, som jeg måtte skære væk - I sidste ende var det nok kun 1/3 af skiven der kunne spises.

Min anden tur til grillen bød på Black angus blomme, oksespidsbryst, kalveculotte og porchetta. Hvad en angus blomme er, må du ikke spørge mig om, men det var dælme lækkert! Mørt som mørbrad, velkrydret og en flot medium stegning. Både spidsbrystet og porchettaen var så mør, at de bogstaveligt talt faldt fra hinanden, da jeg stak gaflen i - Min kniv var overflødig!

Alt i alt var jeg godt tilfreds med vores besøg hos Flammen. Associationerne til Jensen's Bøfhus blev gjort til skamme, for de to steder kan ikke sammenlignes. Her var ingen spand-sovs og skrigende unger. Faktisk var der en rigtig behagelig og afdæmpet atmosfære i hele restauranten, på trods af et overtal af børnefamilier. Jeg endte med at måtte levne (så meget for at arbejde på mindre madspild) Min mave blev ganske enkelt mæt før mine øjne gjorde. Jeg kommer gerne på Flammen igen, for maden var langt over gennemsnittet for den type restaurant. Og så egner buffeter sig altså bare godt til en tur med små børn.

Vi kom af med godt 600 kr for 2 voksne og 1 barn inkl. drikkevarer. Det synes jeg er en absolut fair pris for mad der er lavet fra bunden - Og det er det. Jeg spurgte vores søde servitrice, om al maden bliver lavet i huset, når nu det er en kæde. Hun fortalte at alt bliver lavet på stedet, så hvis man besøger en af de andre restauranter, vil man altså ikke blive præsenteret for præcis samme sovs osv.

Vi var mætte og tilfredse, da vi gik derfra. Køkkenet fik en thumbs up med på vejen. Man skal altid huske at sende ros til køkkenet, når man får god mad - Det kan vi kokke så godt lide.

Ananasjuice med appelsin og citronmelisse

Her i det mørke og våde efterår, kan det indimellem være godt med lidt lækkert, der smager af lysere tider. For mig er en friskpresset juice lige sagen - Sådan en kan man sidde og nyde, mens man drømmer sig væk til hvide sandstrande og bølgeskvulp.

Det er ikke tit, at jeg laver juice på blot en slags frugt. Jeg synes ofte at man får en mere spændende smag, ved at blande lidt forskelligt, og evt. tilsætte nogen krydderurter - Krydderurter i juice er virkelig godt i den kolde tid, fordi urter er fyldt med c-vitamin, som er med til at booste immunforsvaret.

Ananasjuice med appelsin og citronmelisse - ca. 1 ltr. 

• 1 stor ananas
• 4 appelsiner
• 1 bdt. frisk citronmelisse

Ananas og appelsin skrælles, og citronmelisse-bladene pilles af stilkene.

Skær frugten i mindre stykker, så de kan gå i juiceren.

Pres juicen gennem din centrifuge eller slowjuicer.

Juicen bliver langt mere fyldig, når du laver den selv. Kan du ikke lidt pulp i din juice, kan den sigtes inden du drikker den. Jeg kan godt lide at få pulpen med, så jeg gør faktisk ikke mere ved den, andet end lige at røre igennem den med en ske.

Lækker frisk juice med den skønneste farve. Fyldt med vitaminer og uden tilsat sukker.

Solbær/ribsgele

I sommers, da solbær og ribs hang som perler på rad, havde jeg knap nok tid til at få dem plukket, og ligefrem at få lavet noget af dem, var ren ønsketænkning. Det lykkedes mig dog at finde tiden til at plukke en ordentlig spand bær, som blev vasket og puttet i fryseren. Nu hvor højsæsonen på kroen er ovre, og jeg har lidt mere fritid, er der så blevet lavet gele og marmelader af mine sommerbær.

Jeg er ret glad for geleer. De kan bruges til at overtrække frugter og bær ovenpå kager, og er fantastiske til at bidrage med lidt sødme til skysovsen. En god gele, kan sågar spises på et stykke ristet brød eller et rundstykke søndag morgen.

Solbær/ribsgele

• Blandede solbær og ribs - Jeg havde ca. 3 kg bær som endte med at give godt 2 ltr saft.
• En lille smule vand
• 1 kg sukker pr. ltr. saft
• Evt. atamon

Hæld vand i en gryde, så bunden akkurat er dækket. Put bærrene i gryden, og kog dem op, så de brister. Hæld bærrene op i en saftpose, og lad dem stå til afdrypning natten over. Det er ret vigtigt, at saften laves i saftpose i stedet for i en saftkoger. I saftkogeren bliver saften fortyndet af dampen, og smagen i geleen vil derfor ikke blive så intens, hvis du gør det på denne måde.
Når saften er afdryppet, måler du hvor meget der er, og den hældes i en gryde.

Kog saften op. Der vil samle sig noget grumset skum på toppen. Dette skummes af og kasseres.

Tilsæt sukkeret, kog saften op igen, og lad den simre, indtil sukkeret er opløst. Lav evt. en gele-prøve - Dyp en teske i gryden og lad saften dryppe af skeen. Hvis den sidste dråbe bliver lang, og ikke rigtig vil slippe, så er geleen klar. I mellemtiden kan du skolde dine glas, og evt skylle dem med atamon. Vil du have atamon i din gele, tages saften af varmen, og atamon tilsættes.

Hæld den varme saft på glas, men undlad at lukke dem, før geleen er blevet kold - Kondens kan ødelægge geleen. Jeg plejer at lægge et rent viskestykke over glassene, og lade dem stå til næste dag.

Gem din gele til mørkere tider. Når først et glas er åbnet skal det opbevares på køl, men uåbnede glas kan sagtens opbevares udenfor køleskabet.

Walesstang med hindbærfyld

Jeg har altid været meget glad for vandbakkelser. Det er en ganske simpel kage bestående af vand, smør, mel og æg - I sig selv smager den ikke af fantastisk meget, men man kan fylde den med alverdens ting, eller blot putte lidt glasur på, og så har man en dejlig, sprød og luftig sag.

Sæsonen for efterårshindbær lakker mod enden, men den anden dag lykkedes det alligevel for mig, at få samlet 300 g. Det var lige nok til en portion hindbærskum til en walesstang.

Walesstang med hindbærfyld - 4-5 prs:

• Dej:
• 100 g smør
• 1 dl vand
• 100 g hvedemel
• 4 æg
• 
  
• Fyld:
• 2 dl piskefløde
• 300 g friske hindbær
• 2 spsk flormelis

Vandet koges op med smørret, indtil smørret er smeltet. Melet drysses over og piskes ud i væsken. Fortsæt med at piske, og lad massen bage op et øjeblik. Tag gryden af varmen, og lad det køle af et øjeblik. Tilsæt æggene, et ad gangen, og rør dem ud i dejen, så den bliver helt glat og fløjlsblød. Fyld dejen i en frysepose.

Klip hjørnet af posen, og sprøjt dejen ud på en bageplade med papir. Enten kan du lave to stænger eller du kan lave en stor plade, som deles i to efter bagning.

Vandbakkelsen bages ca. 30 min ved 180 graders varmluft.

Hæld fløden i en skål sammen med flormelis. Pisk fløden til en blød skum, tilsæt hindbærrene og pisk dem hurtigt ud i skummet - Sådan at de ikke bliver smadret helt, men dog en smule.

Fyldet fordeles på den ene vandbakkelse og den anden lægges ovenpå. Drys evt. lidt flormelis over toppen.

Madbloggerudfordringen 4: Bagt torsk med persillepanade og pasta med sennepssauce

I denne uge er det gået helt i fisk for de danske madbloggere. Endnu en runde af Madbloggerudfordringen er skudt igang, og denne gang har 56 bloggere taget udfordringen op. Kvinden bag Madbloggerudfordringen er Nada, som også er ophavskvinde til bloggen La Cucina Nada. Hun har denne gang allieret sig med Skagenfood, som har leveret en fiskepakke til de første 50 bloggere der meldte sig til udfordringen. De forskellige bidrag kan ses på Madbloggerudfordringens facebookside.

Min fiskepakke viste sig at indeholde torsk - En fisk som jeg holder meget af at spise, og som jeg jævnligt serverer både her hjemme og på jobbet. Jeg er egentlig meget glad for, at jeg fik en fisk jeg er vant til at arbejde med, for jeg havde glemt alt, om at fiskepakken ville komme onsdag i denne uge. Derfor blev min opskrift en ret hurtig improvisation, over hvad jeg lige havde i køleskabet. Det endte, som så ofte før, ud i en pastaret.

Bagt torsk med persillepanade og pasta med sennepssauce:

• 600 g torskefilet
• Salt og peber
• 30 g persille uden stilk
• Skal af 1 citron
• 2 spsk rasp
• 20 g smør
• 
  
• 500 g frisk pasta
• 
  
• 1 dl hvidvin
• 2 dl fiskefond
• 2 1/2 dl cremefraiche
• Ca. 1 spsk stærk sennep
• 1 tsk salt
• Lidt citronsaft
• 
  
• En håndfuld hakket persille

Start med at sætte vand over til pastaen.

Skær torskefileterne ud i 4 lige store stykker. Hvis ikke stykkerne er lige tykke, kan det være en fordel, at skære et lille snit i dem, og folde den tynde ende ind under resten af fileten. På den måde får du ensartede stykker, som ikke bliver overtilberedt i den tynde ende.

Blend persillebladene med rasp, citronskal og smør, så det bliver en ensartet masse (en tapenade) Krydr torskestykkerne med salt og peber, og fordel tapenaden ovenpå.

Hvidvin og fiskefond puttes i en kasserolle og koges ned til halvdelen, så der er 1 1/2 dl væske tilbage.
Sæt torsken i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft - Den skal have ca. 10 min. Kog pastaen.
Creme fraichen piskes ud i den nedkogte væske sammen med sennep. Bring saucen i kog og smag til med salt, sennep og citronsaft.

Vend pastaen sammen med sauce og friskhakket persille.

Anret pastaen med et stykke bagt torsk ovenpå.

Server med et glas kold hvidvin.