Lige om lidt rammer april måned, og det betyder at vi er på vej ud af rodfrugte-helvedet, som har ligget over os det sidste halve år. En af de ting jeg sætter aller mest pris på, her i foråret, er små spæde spinatblade - De kan spises rå i salater, hvor de er milde og saftige, eller de kan tilberedes, så smagen træder lidt mere i karakter, og nærmest bliver en smule fed.
Dette her gratinerede spinat/pastafad med torsk, læner sig meget kraftigt op ad den torskelasagne jeg plejer at lave. Grunden til jeg ikke kalder den for lasagne er, at den ikke har de lag som kendetegner en lasagne. Sauce, spinat og pasta vendes sammen i en gryde, og hældes over torskestykker i et fad. Det går hurtigere, og så synes jeg det er lækkert, at pastaen er integreret i saucen, frem for at ligge lidt for sig selv, mellem lagene af spinat og sauce.
Gratinerer spinat/pastafad med torsk - Ca. 3 prs:
Spinatbladene skylles grundigt, lægges i en sigte, og overhældes med kogende vand. Lad dem ligge, til du kan røre ved den, og knug så meget væske som muligt ud af dem. Kog suppehornene et par minutter - De må endelig ikke koges alt for bløde.
Smelt smørret i en gryde, og bag melet af heri. Tilsæt mælken, og pisk alle klumper ud. Kog saucen igennem (den skal være lidt tyk), og tilsæt spinaten. Smag til med salt, peber, muskat og citronsaft.
Rør den letkogte pasta sammen med den stuvede spinat.
Smør et ildfast fad, og fordel torsken i bunden. Hæld spinat/pasta blandingen over, og glat det lidt ud.
Bland fintrevet citronskal sammen med fintrevet parmesan og rasp, og drys det over retten.
Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 25 min.
Dette her gratinerede spinat/pastafad med torsk, læner sig meget kraftigt op ad den torskelasagne jeg plejer at lave. Grunden til jeg ikke kalder den for lasagne er, at den ikke har de lag som kendetegner en lasagne. Sauce, spinat og pasta vendes sammen i en gryde, og hældes over torskestykker i et fad. Det går hurtigere, og så synes jeg det er lækkert, at pastaen er integreret i saucen, frem for at ligge lidt for sig selv, mellem lagene af spinat og sauce.
Gratinerer spinat/pastafad med torsk - Ca. 3 prs:
- 400 g torskefilet
- 500 g helbladet spinat
- 50 g smør
- 50 g hvedemel
- 4 dl mælk
- Salt
- Peber
- Muskat
- Saft og skal af 1 citron
- 200 g fuldkorns suppehorn
- 2 spsk rasp
- 2 spsk fintrevet parmesan