Karry er mange ting, eftersom karry er et blandingskrydderi. Jeg kan godt lide at det smager af noget, så når jeg bruger den gule indiske karrypulver, er det den variant der hedder Madras-karry jeg bruger. Den er ikke super hot, men heller ikke en mild børne-karry. Jeg vil nok sige, at den er en mellemting, lidt til den stærke side. Denne opskrift er nok ikke egnet til helt små børn, men du kan selv justere smagen, ved at bruge en mildere karry, eller bruge mindre af den.
Kylling i karry - 4 prs.
500 g kyllingefilet i strimler eller tern
1 gulerod
1 stængel bladselleri
1 persillerod
1/2 løg
2 spsk fedtstof til stegning
2 tsk madras karry
3 spsk hvedemel
3 dl hønsebouillon
3 dl mælk
Salt og peber
Skær grøntsagerne fint ud. Jeg kan godt lide at de er helt fine tern, så jeg skærer dem ud i brunoise.
Opvarm fedtstoffet i en gryde. Drys karryen ud i gryden, og rør det godt rundt i fedtstoffet. Karry skal ikke brændes !! Det skal have kraftig varme, men brændt karry smager virkelig fælt! Tilsæt kyllingekødet, og lad det brune let.
Tag kyllingen op af gryden, og sæt det til side. Hæld grøntsagerne i gryden, og sauter dem. Drys mel over, og rør det godt sammen, så alt fedtstoffet bliver optaget. Bag det af et øjeblik.
Hæld hønsebouillon i gryden, rør godt rundt, tilsæt mælk og lad det koge op. Tilsæt kyllingen, skru ned for varmen, og lad det simre i ca. 15 min. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Server med kogte ris - Jeg kan godt lide en blanding af hvide og vilde.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar