Jeg er ved for alvor at savne, det at kunne gå ud i min køkkenhave eller mit drivhus, og hente de ting vi skal have at spise. Det skal blive forår nu - og det kan kun gå for langsomt! Jeg har haft en del grønt og bær i fryseren, og har selvfølgelig også syltet lidt af hvert, men mit lager er desværre ved at være brugt.
På sådan en råkold februar-søndag, lugter det lidt af sommer, når man kan fremtrylle noget lækkert af hjemmedyrkede bær. Idag har jeg lavet min version af rødgrød - en dessert som kan laves på utallige måder. Jeg laver min rødgrød af solbær, ribs og hindbær. Denne kombination giver en virkelig dyb og intens smag, og så får grøden en utrolig smuk violet/rød farve.
Rødgrød - 4 prs:
400 g hindbær
400 g solbær
200 g ribs
1/2 dl vand
300 g sukker
1 spsk maizena - med stor top på skeen
1/2 dl koldt vand
Put bærrene i en gryde sammen med vandet. Bring det i kog, og lad bærrene koge et øjeblik, indtil de begynder at briste.
Hæld sukkeret i gryden, og lad det hele koge, indtil sukkeret er opløst.
Rør maizena ud i det kolde vand, og hæld det i den kogende grød. Rør godt rundt, og tag gryden af varmen. Hæld grøden i en skål, og drys lidt sukker over, så den ikke trækker skind på toppen.
Lad grøden køle af. Server med mælk, fløde eller som her: Creme fraiche rørt op med dejlig hjemmelavet vanillesukker.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar