21. september 2015

Tærte med kantareller og champignon

Jeg har været i skoven, for at samle svampe, et par gange i den sidste uge. Jeg har været heldig, og fundet en hel del kantareller. Vi har to gange fået pasta med kantareller a la creme og masser af parmesan - Det smager helt fantastisk. Idag ville jeg samle ind, så jeg kunne lave en tærte, men da jeg kom ud til min sædvanlige jagtmark, måtte jeg desværre sande, at nogen har været på rov i weekenden - ALT var plukket! Jeg må indrømme, at jeg synes det er rigtig dårlig stil, når man vælger at støvsuge skovbunden totalt og aldeles for alt hvad der ligner en kantarel. Personligt lader jeg altid de helt små svampe stå, så de kan vokse sig store til en anden dag. Nåh men jeg kender da heldigvis skoven som min egen bukselomme, så jeg rykkede videre, til et område hvor der også kan plukkes kantareller, omend det er i noget mindre mængder. Det lykkedes mig at finde en pæn portion, men dog ikke nok til en tærte - Så er det godt at de har champignon i Rema. Sådan nogen er fine at supplere op med, hvis ikke man har nok af de vilde svampe.



Tærte med kantareller og champignon:

  • 1 tærtebund - Jeg var doven idag, og købte en færdiglavet
  • 250 g kantareller
  • 250 g champignon
  • 2 mellemstore løg
  • Fedtstof til stegning
  • En stor håndfuld revet parmesan
  • 6 æg
  • 1 dl creme fraiche
  • Salt og peber


Svampene rengøres, og deles evt i mindre stykker (Kantarellerne trækkes nemt fra hinanden med fingrene). Løget snittes fint.


Fedtstof opvarmes i en pande, og løgene sauteres klare. Tilsæt svampene, og steg dem godt igennem. De vil afgive en del væske i panden, og denne skal koges helt væk. Ellers ender du med en meget våd og smattet tærte.


Fordel svampe og løg i den evt. forbagte tærtebund. Riv masser af parmesan henover. 


Pisk æg og creme fraiche sammen i en skål, og fordel æggemassen over tærtefyldet. Drys med salt og friskkværnet sort peber - Vær forsigtig med saltet, da parmesan er en meget salt ost.


Tærten bages i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 30 min.



7. september 2015

Glutenfrit "rugbrød"

Den forgangne weekend har været helt forrygende. Lørdag var vi til det store årlige gravhundetræf ved Skjern, og på trods af en voldsom vestenvind havde vi en super hyggelig dag. Det er utroligt, at så stor en forsamling af, hvad der bliver betegnet som, en af Danmarks farligste hunderacer kan samles, uden den mindste ballade eller slåskampe. Som vanligt var der sammenskudsgilde, og jeg havde medbragt æggesalat og hjemmebagt "rugbrød"

Når jeg kalder det rugbrød i gåseøjne, så er det fordi det ikke indeholder rug - Faktisk indeholder det slet ikke nogen former for mel eller korn (bortset fra, når jeg tilsætter en smule maltmel, for at give det lidt ekstra bitterhed) Men det ser ud og smager som rugbrød. Nu er det ikke fordi jeg lider af cøliaki, og dermed bliver syg af at spise glutenholdige produkter, men min mave kan godt have det lidt svært, hvis jeg spiser for mange kornprodukter. Derfor bager jeg disse kornfri rugbrød. Og så er det jo bare super nemt at lave. Man skal ikke bøvle med en surdej, der skal passes som et lille barn, og dejen skal ikke hæve, hverken før eller efter den er kommet i formen. Den skal blot have lov til at samle sig, mens ovnen bliver varm. Nemmere bliver det ikke.


Glutenfrit "Rugbrød" - 1 stk:

  • 275 g hørfrø - Kværn evt halvdelen, hvis du gerne vil have færre hele kerner i brødet
  • 200 g blandede kerner eller nødder
  • 25 g loppefrøskaller - Fiberhusk
  • 6 æg
  • 250 g creme fraiche, skyr, græsk yoghurt el. lign
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • Evt. 1 spsk maltmel - Hvis du bruger dette, er brødet IKKE glutenfrit
  • Fedtstof til formen



Alle ingredienser røres grundigt sammen i en skål.


Smør en brødform ( Ca. 23x13 cm) med olie, eller sprøjt den med sprayfedt. Hæld dejen heri, og glat den ud på toppen.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft, og lad dejen stå og samle sig, mens ovnen bliver varm - Loppefrøskallerne suger væske til sig, og det skal de lige have lidt tid til at gøre.


Sæt brødet i den forvarmede ovn, og bag det i ca 60 minutter. Bank med en finger ovenpå brødet, for at mærke om det er blevet fast - Det skal give en lidt hul lyd, når du banker.

Når brødet er færdigt, tages det ud af formen, og køler af på en bagerist.


2. september 2015

Svinemørbrad med fyld af mozzarella, dijon og persille

Når jeg laver svinemørbrad, fylder jeg den som regel med noget godt, for at gøre den lidt spændende. Lækkert fyld får også mørbraden til at række lidt længere. Der er nogen der mener, at mørbraden bliver mindre tør, når man fylder den, og vikler tørret skinke eller bacon omkring. Det er jeg nu ikke helt enig i, for al kød kan ødelægges, hvis det steges for længe - Så kan du putte nok så meget i/på den. Det hjælper ikke, hvis du ikke har styr på stegetiden. 
I min verden er en svinemørbrad bedst, når kødet er rosa. Der er mange, som ikke vil have svinekød, hvis det ikke er gennemstegt, men en gennemstegt svinemørbrad er simpelthen noget af det mest tørre og kedelige, jeg kan forestille mig.

Svinemørbrad med fyld af mozzarella, dijon og persille - 3-4 prs:

1 svinemørbrad på ca. 500 g
Fedtstof til stegning
2 tsk stærk dijonsennep
125 g frisk mozzarella
Hakket persille - Basilikum passer også godt hertil
Salt
4-5 skiver serranoskinke eller tilsvarende


Puds mørbraden godt af for sener og hinder, og brun den godt af i en knaldvarm pande.


Skær mørbraden næsten igennem på langs, og fold den ud. Smør kødet med sennep, drys med salt og hakket persille, og læg skiver af mozzarella ovenpå.


Fold kødet sammen om fyldet, og pak det ind i serranoskinke. Bind evt med kødsnor, hvis det ikke rigtig vil holde sammen med skinken alene. Læg mørbraden i et ovnfast fad.


Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft. Steg mørbraden i ca. 25 min. Lad den hvile lidt, inden du skærer den ud. 

Denne her spiste vi med en lækker salat og hjemmebagt brød.

Havtornlikør

Det er blevet september, og dermed er det blevet sæson for havtorn. De små sure vitaminbomber begynder lige så stille at lyse op på buske langs hav og fjord. Det er så smukt, når hele læbælter bugner af de orange bær. Det kan godt være et helvede at plukke dem, men de smager bare så godt, at jeg ikke kan lade være. Hvis du har mod på at gå på havtorn-jagt, så er her et lille tip: Medbring en grensaks, og klip grenene af busken i stedet for at plukke bærrene. Når du kommer hjem, lægges grenene i en pose, og puttes i fryseren. Når bærrene er frosne, kan de bankes af grenene - Gør det evt. hen over en udfoldet avis.

I forbindelse med smedebassens svendegilde, har jeg fremstillet et par likører - Nogen vil kalde det for snapse, men det er mest korrekt, at kalde det for likør, når der tilsætte sukker. For et stykke tid siden postede jeg en opskrift på jordbærlikør, og denne gang er turen så kommet til en havtornlikør.

Fremgangsmåden blev lidt et forsøg, da jeg ikke har tid til at vente 3-4 mdr. på at likøren er færdig med at trække. Så efter lidt rådgivning fra andre madbloggere, valgte jeg at skifte taktik - Men det skal jeg nok beskrive i opskriften.

Havtornlikør: 

  • 200 g havtorn
  • 300 g sukker
  • 1 flaske vodka


Sukker og havtorn puttes i et stort glas, eller en flaske med stor åbning (jeg havde først tilsat 100 g sukker, men da likøren var trukket færdig, var den stadig for sprittet til min smag, så jeg tilsatte 200 g mere)


Hæld vodkaen over bær og sukker, og lad likøren trække i 3-4 mdr. Vend flasken engang imellem, så sukkeret bliver opløst. (Efter et par dage valgte jeg at blende hele skidtet, for hurtigere at få smagen ud af bærrene. Herefter fik det lov at trække i to uger)


Når snapsen er trukket færdig, filtreres den. Hvis du ikke har blendet bærrene, kan du bruge en sigte. Er bærrene blendet, skal der bruges et klæde eller kaffefilter.


Hæld den filtrerede likør på nogle pæne flasker, og opbevar den gerne på køl, så de altid er klar til at nyde.


1. september 2015

Koteletter i karryfad

Idag er første dag i efteråret, og det betyder at sæsonen for comfort-food er skudt igang. Når det regner og rusker, er det lækkert med de lidt tunge retter, med masser af smag, som varmer langt ind i krop og sjæl.

Når vi, i min barndom, fik koteletter i fad, var det altid koteletter som var tilberedt i et fad med karrysovs. Med tiden er jeg gået over til oftest at lave koteletter med paprikasovs, bacon og champignons - Altså det som mange betragter som den klassiske koteletter i fad. Men gris i karry smager altså bare godt. For at gøre retten lidt sundere, har jeg valgt at tilsætte grøntsager til min mors opskrift, og det er den ikke blevet dårligere af.

Koteletter i karryfad - 4 prs:

  • 4 store nakkekoteletter a' 200 g
  • Hvedemel 
  • 2 porrer
  • 3 gulerødder
  • 200 g grønne, blancherede bønner 
  • Fedtstof til stegning
  • Salt og peber

Karrysovs:

  • 100 g smør
  • 1-2 spsk madras karry - Brug efter din egen smag
  • 100 g hvedemel
  • Ca. 1 ltr mælk
  • Ca. 1 tsk salt

Skær gulerødder og porrer ud i mindre stykker. Sauter porrerne i en smule fedtstof, og put dem i et ovnfast fad, med tilhørende låg, sammen med gulerødder og bønner.
Vend koteletterne i mel og brun dem af i en varm pande. Læg dem ovenpå grøntsagerne, og drys dem med salt og peber.



Smelt smørret i en kasserolle, og svits karryen heri. Tilsæt hvedemel, rør det sammen og bag af over god varme. Hæld mælken i, lidt ad gangen, mens du hele tiden pisker. Lad saucen koge op under omrøring, Smag til med salt.


Hæld sovsen over koteletterne, og læg lå på fadet. Sæt det i en forvarmet ovn ved 180 grader. Lad retten hygge sig i en times tid.


Server med kogte ris eller evt. kartoffelmos.