2. januar 2013

Saltristede græskarkerner

Jeg elsker kerner ! Når jeg bager brød er der stort set altid en eller anden form for kerner i. Salaten får et ekstra crunchy element, hvis man drysser lidt ristede kerner over, og det samme gælder supper. Jeg kan også godt finde på at spise kerner som en lille snack - Som en erstatning for nødder. Saltristede græskarkerner smager faktastisk, og så er de virkelig nemme at lave.

Saltristede Græskarkerner:

1,5 dl græskarkerner
1 tsk groft salt


Hæld græskarkerner og salt i en varm pande - Den skal ikke være rygende varm. Sørg for jævnligt at svinge rundt med panden, så kernerne ikke brænder på. Hvis de bliver for mørke, bliver de bitre. Efter 3-4 minutter skulle græskarkernerne gerne begynde at "klikke" - De giver en lille lyd fra sig, og så er de færdige.


Hæld kerner og salt over i en skål, og lad det køle af. Når det er helt afkølet, kan de puttes i en bøtte eller et glas med låg, og gemmes - Du kan derfor godt lave en lidt større portion, når du er igang. Der er altid dejligt at have lidt crunch at drysse på salaten.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar