24. marts 2013

Broccolisalat

Broccoli er super sundt, og smager rigtig dejligt - især når det stadig knaser. Udkogt broccoli er ikke lige min stærke side. Jeg holder rigtig meget af rå broccoli i salater. En blandet grøn salat med små knasende buketter er super skøn. Denne salat kender de fleste nok, men jeg synes der er stor forskel på hvordan marinaden er lavet, og mange af dem smager, efter min mening, ikke særligt godt. Jeg synes af denne marinade har en super fin balance mellem det salte, sure og søde. Når man så blander den sammen med den let bitre kål og umamismagen fra baconternene, har man en fuld smagspalet, og det gør faktisk at salaten i sig selv kan udgøre et tilfredsstillende måltid.


Broccolisalat:

2 broccolibuketter - 1 kg i alt
1 1/2 dl tørrede tranebær
1/2 dl solsikkekerner
1 stort rødløg
400 g bacontern

Marinade:

3 dl Miracle whip - Jeg bruger den fedtreducerede med 10% fedt
2 tsk sukker
4 tsk rødvinseddike
1/2 tsk salt

Broccolien deles i små buketter. Jo mindre buketter, jo lækrere bliver salaten - synes jeg.


Rødløget snittes helt fint, og tilsættes salaten sammen med solsikkekerner og tranebær.


Marinaden røres sammen, og blandes godt sammen med salaten. Herefter stilles det på køl i mindst 3 timer.

Steg baconternene sprøde, og vend dem sammen med salaten umiddelbart inden servering.


Har du en rest broccolisalat, kan den bruges som en skøn madpakke - selv om baconternene bliver lidt bløde, smager det alligevel godt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar