Viser indlæg med etiketten Anmeldelser. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Anmeldelser. Vis alle indlæg

15. februar 2015

Anmeldelse: L'estragon - Århus


I søndags var jeg ude og spise sammen med en flok af mine skønne kollegaer. Ved et rent tilfælde faldt valget på L'estragon i Århus. Jeg havde ikke tidligere hørt om restauranten, og jeg fandt egentlig kun frem til den, fordi det krævede en hel del detektivarbejde, at finde frem til en århusiansk gourmet-restaurant med søndagsåbent. Men vi blev bestemt ikke skuffede.



L'estragon er en meget lille, men hyggelig, økologisk restaurant. Der var fuldt hus, og jeg vil gætte på, at vi i alt var 20 gæster. Bordene stod lidt tæt, men jeg følte mig egentlig ikke generet af det. Atmosfæren var rigtig god.

Vi lagde ud med et glas cremant og lidt snacks, som bestod af saltmandler og grissini med en løgmayo. Løgmayoen var rigtig lækker og havde en dejlig smag af let brunede løg. Det sad vi og hyggede med, mens vi ventede på første ret.


Aftenens første ret bestod af en kammusling-tatar. Kammuslingerne var hakket og rørt med stenbiderrogn, dild og skorzonerrod. Til tataren var der en lækker urtemayo, marinerede strimler af skorzonerrod, og som et sprødt element var der lidt puffede hvedekerner. Det var en super delikat ret med nogle meget lette og sarte smage. Intet af det var for overdøvende, og det komplimenterede i det hele taget hinanden rigtig godt.


Anden ret var en fiskesuppe med bagt lange, rå fennikelcrudité og croutons. Efter min mening, måtte suppen godt have smagt lidt mere af fisk - Ikke fordi den smagte af alt muligt andet, men jeg kan godt lide, at sådan en har en kraftig smag. Langen var flot tilberedt - Skulle måske lige have haft et minut eller to mindre i ovnen, men den var ikke overtilberedt. Den rå fennikel gav en smule bid til retten, og den blide anissmag passede super godt dertil. Brødcroutonerne bidrog ikke rigtig med andet end lidt sprødhed, og en smule "farve" i en ellers farveløs ret. Det var en dejlig suppe, men den manglede lige det sidste, før den fik klokken helt op at ringe.




Vores tredje servering faldt ikke i god jord hos størstedelen af selskabet. Den bestod af en kyllingelever-mousse med puré på brændt æble, rå æbleparisienne, tørrede figner, hakkede valnødder og maltjord. Normalt er jeg ikke til lever. Jeg synes det har en meget grynet konsistens, som jeg ikke bryder mig om. Men den her mousse var altså lækker! Den var cremet uden af være for tung, og den søde frugt var virkelig en velvalgt garniture dertil, og jeg spiste rub og stub.


Aftenens hovedret var et stykke kyllingebryst serveret med hokkaidopuré, bagt hokkaido, syltede, varme parisienne af gul bede, rå syltede skiver at gul bede og et stegt, halvt løg. Kyllingen var stegt rigtig flot, så den var stadig lækker og saftig, samtidig med at den havde super sprødt skind. Hokkaido kan godt være en sød og vammel fornøjelse, men det her var krydret lige tilpas, til at overdøve noget af sødmen. Gule beder er ganske enkelt fantastiske, og disse havde fået en fin mængde syre. Det stegte løg var ikke lige mig - Jeg kan ikke sætte en finger på hvad der var i vejen med det, men det var ikke noget der behagede mine smagsløg.
Det er meget almindeligt, at man udelader den stivelsesholdige kost i hovederetten, når vi er ude i gourmet-segmentet, og jeg manglede det heller ikke til denne ret. Men hvor ville jeg da gerne have haft en lille glace til at binde det hele sammen.


Som afslutning på aftenens måltid fik vi en lille, men utroligt lækker dessert. Creme fraiche is blev serveret med honningkage, appelsincreme og maltmarengs. Det hele var super lækkert, og passede super godt sammen. Jeg var klar til at slikke tallerkenen ren, men det er nok ikke velset, når nu man er ude og spise pænt.


Vi havde en dejlig aften på L'estragon. Humøret var højt, og ingen gik sultne fra bordet. Vi spiste 5 retter i løbet af 3 1/2 time, og følte ikke, på noget tidspunkt, at vi sad og ventede på maden. Vi benyttede os af deres søndagstilbud som lyder: 5 retter og 3 glas vin for 444 kr. Mad og vin bliver valgt af køkkenet. På trods af at vi betalte for vin i glas, blev flaskerne stillet på bordet, når der var skænket op. En i selskabet drikker ikke rødvin, og hun fik derfor en flaske hvidvin med i prisen. Da der ikke var en vin til desserten, valgte vi at bestille en flaske champagne - Som egentlig ikke er en dessertvin, men den var altså god alligevel!



Vi endte med en regning på godt 4500 kr for 8 prs, og så blev der naturligvis lagt en skilling til drikkepenge.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg har besøgt L'estragon!

30. november 2014

Anmeldelse: Restaurant Piaf - Silkeborg

Fredag aften endte jeg, lidt spontant, på Restaurant Piaf i Silkeborg sammen med 3 kammerater. Vi er alle fire igang med at uddanne os til kokke, så vi er naturligvis meget nysgerrige, omkring hvad der rører sig indenfor gastronomiens verden. Restaurant Piaf har ry for at være et af de bedste spisesteder i Silkeborg, så forventningerne var naturligvis høje.

Vi blev vist til rette af en veloplagt Marc Noël, som er køkkenchef og ejer af stedet. Efter et hurtigt kig i menuen, som er ganske overskuelig, besluttede vi os for to forretter og en hovedret. Ingen af os var hooked på desserterne, så dem valgte vi at springe over. Derefter blev vi præsenteret for vinkortet, og der blev bestilt vine til maden, og champagne til at sippe, mens vi ventede på første ret.



Mens vi sad og hyggede med vores champagne, kom der et fad med appetizere på bordet. Fadet bestod af 5 forskellige ting, som vi kunne fordrive tiden med, mens vi ventede på første ret. Først var der perfekt puffede flæskesvær, som dog godt kunne have brugt en smule fedtkant - Når man fjerner alt fedtet fra sådan nogen, er de ret så tørre at få i munden. Anden appetizer var hjemmelavede grissini, med havsalt og et lille bitte touch af kanel - De var ret lækre. tredje delikatesse var et stykke rimmet laks med lakserogn og syltede agurkeparisienne - En let og lækker kombination. Jeg elsker rå laks, så jeg kunne såmænd godt have snuppet et par stykker mere.


Fjerde hapser var et vagtelæg, som var kogt helt perfekt smilende - Det kræver timing sådan noget! Ovenpå var der en lækker estragonmayo, som var perfekt afbalanceret. Sidste, men ikke desto mindre bedste, anretning var et lille stykke sprængt oksebryst med peberrodscreme. Oksebrystet smeltede simpelthen i munden, og en peberrodscreme passer jo bare til, som var de to ting skabt for hinanden. Cremen var blød og rund, uden at virke overdøvende, men stadig stærk nok til at trigge den trigeminale sans - Lækkert!


Vores første forret bestod af kammuslinger på en bund af jordskokkepuré. Ovenpå muslingerne lå en crudité af syltet bolchebede og et lille stykke letrøget andebryst. På tallerkenen lå der desuden et par ristede hasselnødder, frugtkød af pomelo og en smule rapskimolie. Jordskokker og kammuslinger er en god kombination, men sådan en puré skal altså være hvid som sne. Denne havde et brunt og grumset udtryk, fordi man ikke har gidet at skrælle jordskokkerne - Den havde dog en rigtig dejlig smag. Kammuslingerne var meget tæt på gennemstegte, hvilket vil sige, at de mister den her fløjlsbløde mundfølelse, som sådan nogen ellers har - De var dog ikke stegt så længe, at de var blevet hårde og gummiagtige. Beden og andebrystet var meget velsmagende, hver for sig, men sammen overdøvede syltelagen fra bolchebeden fuldstændig smagen af and og røg. Rapskimolien kan jeg ikke rigtig se formålet med, for smagen i sådan en er så flygtig, at den overdøves af alt. Det samme gør sig gældende for pomeloen - Den smagte, stort set, af ingenting, fordi den ikke var ordentligt moden.


Anden forret var jomfruhummer med piquillo-peberfrugt og dildolie. Ved siden af en lille skål med skummende jomfruhummer-bisque med brødcroutoner og små tern af sprød, stegt chorizo. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstod denne ret. Kolde jomfruhummer med koldt, slattent frugtkød fra en peberfrugt. Jomfruhummerne var overtilberedte, og havde et meget tørt look, som kunne have været afhjulpet, ved at pensle dem med lidt klaret eller brunet smør. Bisquen som serveredes ved siden af, var utroligt velsmagende, og det var rigtig lækkert med de sprøde croutons. Efter de første to skefulde, fangede jeg dog lidt af den chorizo, der lå i bunden af glasset, og så kunne jeg slet ikke smage bisquen mere. Chorizo er en stærkt krydret paprika-pølse, og den overdøvede fuldstændig den lækre skaldyrssmag. Den ret er altså en ommer!


Hovedretten var klart den bedste af vores 3 retter. Et stykke krondyr-filet, en lille krondyr-rillette, selleripuré, stegte kejserhatte, marinerede tranebær, ristede kastanjer, kogt (?) majroe, sveskepuré og en vildtglace. Krondyret var stegt til perfektion. Det havde en dejlig stegeskorpe hele vejen rundt, og det var rødt - lige som jeg bedst kan lide det. Jeg synes dog, at det virker lidt amatøragtigt, at man havde valgt at servere endeskiver for to af mine kammerater - Endeskiver er kokkens guf, ikke gæstens. Rilletten var lavet på gåsefedt, og den smeltede fuldstændig i munden. Selleri-puréen var hvid og fløjlsblød. Den udborede majroe, fyldt med sveskepuré var lidt en speciel sag. Majroe har en let skarp, lidt "pruttet" smag, og jeg brød mig egentlig ikke om den. Jeg havde nok selv valgt, at bruge en kålrabi i stedet, hvis det var mig, der havde lavet denne ret. Ud over majroen var det dog en rigtig lækker anretning.

På trods af kokkens, til tider, underlige valg, havde vi en dejlig aften. Humøret var højt, og vi fik en rigtig venlig betjening. Selv om vi kun valgte 3 retter, plus at vi fik appetizere, tilbragte vi 3 1/2 på Restaurant Piaf - tiden fløj ganske enkelt afsted - Dette skyldtes nok egentlig mere selskabet end maden, som godt have været lidt skarpere i udtrykket. Vi endte med en regning på omkring 4.500 kr for 4 prs. Så forventer man altså en top-præstation!


31. oktober 2014

Anmeldelse: Tokyo Hut - Viborg

Søndag aften tog jeg, og en flok kollegaer, til Viborg for at have lidt socialt samvær udenfor arbejdspladsen. Vi havde længe snakket om, at vi skulle ud og have sushi, men da der er et par stykker, som ikke er til rå fisk, måtte det blive et sted, hvor man også kan få noget andet. Valget faldt på Tokyo Hut i Viborg - Et sted som er kendt for deres running sushi.


Vi havde på forhånd bestilt plads til 18 prs, så da vi ankom, var der reserveret 3 stk 6 prs. borde til os. Det lægger lidt en dæmper på det sociale aspekt, at man ikke kan sidde større selskaber samlet, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at sidde 18 ved samme bord, når det drejer sig om running sushi. Bordene står med enden op mod båndene, hvor maden kører forbi. Hvis 2 mennesker skal hive mad ud til et helt selskab på 18, får de aldrig selv noget at spise. Vi havde en hyggelig aften, trods det at vi var delt op i 3 små grupper.



Running sushi foregår, ved at små anretninger med sushi kører forbi bordene på et lukket, afkølet transportbånd. På Tokyo Hut har de et tilsvarende, lunt bånd der kører ovenover det kolde. Her kan man finde små skåle med bl.a. stegte nudler, kogte ris, et par sammenkogte retter og et ret stort udvalg fra frituregryden.


Sushien de serverer er super fin. Det skal selvfølgelig ikke sammenlignes med dyre, high-end sushi restauranter. Der kommer man ikke ret langt, for de 208 kr som en gang running sushi koster på Tokyo Hut. Der er et bredt udvalg af hovedsageligt uramaki, og futomaki men også de små hosomaki og en smule nigiri. Er man ikke så meget til rå fisk, men alligevel interesseret i sushien, er der også nogle stykker med udelukkende grønt eller med tilberedt skaldyr eller blæksprutte - Der er lidt for enhver smag. På det kolde bånd finder man, ud over sushi, lidt tilbehør i form af wasabi, syltet ingefær og wakame. Desuden er der frisk frugt og nogle desserter.


I det store hele var jeg godt tilfreds med stedet. Der kunne måske godt have været brug for en ekstra afrydder. Vores bord kom hurtigt til at ligne en slagmark fuld af små tallerkener. Der er 1-3 stk. sushi på hver tallerken, og når man ved siden af tager lidt tilbehør, bliver bordet hurtigt fyldt op.


Sushien var dejlig, hvis man ser bort fra, at de laver sushi med smelteost - Det tror jeg altså aldrig man ville få i japan. Jeg blev så mæt, at jeg var ved at sprække. Men nu er jeg også utroligt glad for sushi. Hvis man ikke lige er til enten det, eller frituremad, så tror jeg, at man skal finde et andet sted at spise. Alle ved vores bord, var mætte og tilfredse, da vi gik derfra - selv frøken Jeg-er-ikke-kræsen-jeg-er-kvalitetsbevidst, som hyggede sig med en skål ris, noget indbagt kylling. Jeg kommer gerne tilbage til Tokyo Hut.


I skal altså lige have et billede af den forfærdelige oste-sushi - Den kan ikke anbefales.



20. oktober 2014

Anmeldelse: Flammen - Ålborg

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle prøve at lave nogle små anmeldelser, af de spisesteder jeg besøger. Indtil nu har jeg afholdt mig fra det af flere grunde: Jeg spiser ikke på fine dyre restauranter, og ofte synes jeg det bliver lidt akavet, at sidde og fotografere, mens man egentlig bare burde nyde maden og atmosfæren. Når jeg nu alligevel har valgt at kaste mig ud i bedømmelser af spisesteder, så er det fordi, jeg synes, der mangler nogle anmeldelser af ganske almindelige, jævne spisesteder. Hvorfor skal det kun være de fancy-pansy steder, der får et rosende ord med på vejen? So here it is: Min aller første anmeldelse.

Som en hyggelig afslutning på min bonus-datters efterårsferie, havde vi besluttet, at vi ville tage på Flammen i Ålborg. Jeg havde ikke været der før, men har hørt rosende ord fra flere af mine bekendte i byen.

Flammen er en kæde af buffet-restauranter - De sælger ikke andet end deres buffet, så umiddelbart er det nemt nok at bestemme sig. Menukortet indeholder kun drikkevarer og desserter. Allerede ved ordet "buffet-restaurant" daler mine forventninger, når det så oven i købet er en kæde, leder det hurtigt mine tanker hen på Jensen's Bøfhus og Bone's.


Vi blev modtaget af en venlig ung kvinde, som hurtigt viste os ned til vores reserverede bord. Hun spurgte, om vi havde besøgt restauranten før, og da vi måtte svare nej, forklarede hun lidt om konceptet, og fortalte om dagens menu - Det er nemlig ikke helt det samme de serverer hver dag. Vi bestilte drikkevarer, og begav os derefter op til den store buffet. Her var linet op med et par forskellige forretter, som bestod af en gulaschsuppe og bagt laks i to forskellige variationer - Det så lækkert ud, men jeg var mest kommet pga. hovedretten, som består at kød, så jeg hoppede let og elegant over forretterne.


Som i enhver anden buffet-restaurant har de selvfølgelig salatbar på Flammen. Der er minimum 50 forskellige slags grønt, frugt, toppings, knas og sylt at vælge imellem, og som prikken over I'et er der 3 slags hjemmelavet dressing. Ikke noget med fedtet, tyk dressing der er slæbt op af en spand, men lækker, let hjemmelavet dressing. Og lad mig i øvrigt påpege, at salatbaren var virkelig præsentabel. Alle skålene er relativt små, så der bliver hele tiden fyldt op med frisk mad, og samtidig bliver der soigneret, så der ikke ligger tabte ting og sager over det hele. Næste stop på vejen mod grillen var afdelingen med brød. Her fandt vi 4 slags hjemmebagt brød, brikker med alm. smør og små rosetter af en virkelig lækker hjemmelavet kryddersmør. Et par skridt længere nede ad buffeten, kom afdelingen med varmt tilbehør. Her var 4 forskellige slags kartofler - bl.a. flødekartofler, pommesfrites og små krydrede pommes risolees. Jeg hoppede ikke på kartoffelvognen, så jeg har ærligt talt glemt, hvad den sidste kartoffel var for en. Ud over det, var der bl.a. sprøde onion rings, stegte champignons, kyllingenuggets og lasagne - Så der er også lidt for familiens mindste. Sidste step på vejen, inden grillen, var sovsen - 3 forskellige slags hjemmelavet sovs.


Ved grillen stod to kokke klar til at fortælle om de forskellige slags kød, som de skar ud efter bestilling. Her er altså ikke noget med, at det rosa kød ligger og bliver gråt på en varmeplade. Det er hele stege, der ligger klar til at blive skåret efter gæstens ønske, og der bliver løbende tilberedt mere på grillen eller det bringes ud fra køkkenet. Udvalget af kød er meget bredt, og vi taler ikke om udelukkende svin, kalv og okse. Der er minimum 10 forskellige slags at vælge imellem, og det inkluderede bl.a. krokodillenakke, kænguru, krondyrfarseret vildsvin og Hot'n'roasted Angus. Min første portion bestod af netop de 4 slags. Stykkerne er tilpas små, til at man kan smage lidt af hvert. Krokodillen var lidt kedelig. Det er helt hvidt kød, så rent smagsmæssigt kan det egentlig bedst sammenlignes med kyllingebryst. Teksturmæssigt minder det dog mere om svinekød. Ikke nogen vild gastronomisk oplevelse, men nu kan jeg da sige, at jeg har smagt krokodille. Kænguruen var til gengæld rigtig lækker. Jeg er ikke klar over hvilken udskæring det var, men det var mørt og saftigt, og smagen var meget henad rådyr. Vildsvinet var jeg ikke begejstret for. Farsen af krondyr var lidt tør i det, og det samme var vildsvinet. Det er lidt en udfordring, når man tilbereder vildt, at det skal gøres nænsomt, og laver man fars, skal det helst tilføres noget fugt og fedt - Noget som kokken ikke havde haft held af denne dag. Kødet i Angus stegen var utroligt saftigt, og stegt perfekt rosa, men jeg blev lidt irriteret over den store mængde fedt og sener, som jeg måtte skære væk - I sidste ende var det nok kun 1/3 af skiven der kunne spises.


Min anden tur til grillen bød på Black angus blomme, oksespidsbryst, kalveculotte og porchetta. Hvad en angus blomme er, må du ikke spørge mig om, men det var dælme lækkert! Mørt som mørbrad, velkrydret og en flot medium stegning. Både spidsbrystet og porchettaen var så mør, at de bogstaveligt talt faldt fra hinanden, da jeg stak gaflen i - Min kniv var overflødig!

Alt i alt var jeg godt tilfreds med vores besøg hos Flammen. Associationerne til Jensen's Bøfhus blev gjort til skamme, for de to steder kan ikke sammenlignes. Her var ingen spand-sovs og skrigende unger. Faktisk var der en rigtig behagelig og afdæmpet atmosfære i hele restauranten, på trods af et overtal af børnefamilier. Jeg endte med at måtte levne (så meget for at arbejde på mindre madspild) Min mave blev ganske enkelt mæt før mine øjne gjorde. Jeg kommer gerne på Flammen igen, for maden var langt over gennemsnittet for den type restaurant. Og så egner buffeter sig altså bare godt til en tur med små børn.

Vi kom af med godt 600 kr for 2 voksne og 1 barn inkl. drikkevarer. Det synes jeg er en absolut fair pris for mad der er lavet fra bunden - Og det er det. Jeg spurgte vores søde servitrice, om al maden bliver lavet i huset, når nu det er en kæde. Hun fortalte at alt bliver lavet på stedet, så hvis man besøger en af de andre restauranter, vil man altså ikke blive præsenteret for præcis samme sovs osv.

Vi var mætte og tilfredse, da vi gik derfra. Køkkenet fik en thumbs up med på vejen. Man skal altid huske at sende ros til køkkenet, når man får god mad - Det kan vi kokke så godt lide.