7. november 2012

Passion for mad

Jeg brænder for det gode måltid ! Alt for mange mennesker lever et liv med sørgelig mad, enten fordi de ikke har evnerne til at sætte et ordentligt måltid sammen, eller fordi de ikke gider bruge tiden på det. Ofte hører jeg folk sige, at de mangler inspiration til aftensmaden. Dem vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe. I foråret oprettede jeg en gruppe på Facebook, hvor medlemmerne kan dele opskrifter og inspiration. I begyndelsen inviterede jeg mine egne venner og bekendte til gruppen, men efterhånden er der kommet flere og flere medlemmer til. Det har altså været en succes, og gruppen lever i bedste velgående. Nu har jeg så bestemt mig for at oprette en blog, hvor jeg kan skrive om hvordan JEG synes mad skal være. Her vil jeg skrive lidt om mit liv med mad, hvorfor jeg laver mad som jeg gør, og jeg vil selvfølgelig dele mine opskrifter og gode råd. Så håber jeg bare på, at der er nogen der gider læse hvad jeg skriver :o)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar