Viser indlæg med etiketten Svin. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Svin. Vis alle indlæg

16. februar 2021

Svinekæber braiseret i mørk øl

 Braiserretter er noget af det bedste! De er så fulde af smag, og så får man verdens bedste sovs. Retterne er ofte til den tunge side, men til gengæld varmer de langt ind i hjerte og sjæl. En af mine absolutte yndlings braiserretter er svinekæber. De her små undseelige klumper af kæbekød bliver møre som smør, efter et par timers simren i ovnen, og de smager ganske enkelt himmelsk. Ideelt serveres de med en form for mos, så man kan fange rigtig meget sovs, men en kartoffel eller en omgang bagte rodfrugter kan sagtens gå an.


Svinekæber braiseret i mørk øl - 2 prs:

  • 500 g svinekæber (4 stk)
  • Smør til stegning
  • 1-2 gulerødder
  • 1 stort løg
  • 1 porre
  • 2 stængler selleri
  • 1 håndfuld timian 
  • Et par kviste rosmarin
  • 2 fed hvidløg
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk peberkorn
  • Salt
  • 1 mørk øl
  • Melbolle/roux til jævning
  • Ribsgele
  • Sovsekulør

Rens alle grøntsagerne, skær dem lidt i stykker, og put dem i en stegeso sammen med krydderurter, peberkorn og laurbærblade.


Puds svinekæberne rene for hinder, og brun dem grundigt af i smør i en pande. Læg de brunede kæber ovenpå grøntsagerne, og krydr godt med salt og peber.

Hæld øl i panden, og lad det koge op et øjeblik, inden det hældes over i fadet med grøntsager og kæber. Læg låget på fadet, og sæt det i ovnen ved 160 grader. Kæberne skal have ca. 3 timer, inden de er helt møre. 


Tag kæberne op, og sigt væden fra fadet over i en gryde. Jævn sovsen med melbolle/roux, smag til med salt og ribsgele, og juster farven med en skvis sovsekulør. Server kæberne i sovsen.



2. september 2015

Svinemørbrad med fyld af mozzarella, dijon og persille

Når jeg laver svinemørbrad, fylder jeg den som regel med noget godt, for at gøre den lidt spændende. Lækkert fyld får også mørbraden til at række lidt længere. Der er nogen der mener, at mørbraden bliver mindre tør, når man fylder den, og vikler tørret skinke eller bacon omkring. Det er jeg nu ikke helt enig i, for al kød kan ødelægges, hvis det steges for længe - Så kan du putte nok så meget i/på den. Det hjælper ikke, hvis du ikke har styr på stegetiden. 
I min verden er en svinemørbrad bedst, når kødet er rosa. Der er mange, som ikke vil have svinekød, hvis det ikke er gennemstegt, men en gennemstegt svinemørbrad er simpelthen noget af det mest tørre og kedelige, jeg kan forestille mig.

Svinemørbrad med fyld af mozzarella, dijon og persille - 3-4 prs:

1 svinemørbrad på ca. 500 g
Fedtstof til stegning
2 tsk stærk dijonsennep
125 g frisk mozzarella
Hakket persille - Basilikum passer også godt hertil
Salt
4-5 skiver serranoskinke eller tilsvarende


Puds mørbraden godt af for sener og hinder, og brun den godt af i en knaldvarm pande.


Skær mørbraden næsten igennem på langs, og fold den ud. Smør kødet med sennep, drys med salt og hakket persille, og læg skiver af mozzarella ovenpå.


Fold kødet sammen om fyldet, og pak det ind i serranoskinke. Bind evt med kødsnor, hvis det ikke rigtig vil holde sammen med skinken alene. Læg mørbraden i et ovnfast fad.


Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft. Steg mørbraden i ca. 25 min. Lad den hvile lidt, inden du skærer den ud. 

Denne her spiste vi med en lækker salat og hjemmebagt brød.

1. september 2015

Koteletter i karryfad

Idag er første dag i efteråret, og det betyder at sæsonen for comfort-food er skudt igang. Når det regner og rusker, er det lækkert med de lidt tunge retter, med masser af smag, som varmer langt ind i krop og sjæl.

Når vi, i min barndom, fik koteletter i fad, var det altid koteletter som var tilberedt i et fad med karrysovs. Med tiden er jeg gået over til oftest at lave koteletter med paprikasovs, bacon og champignons - Altså det som mange betragter som den klassiske koteletter i fad. Men gris i karry smager altså bare godt. For at gøre retten lidt sundere, har jeg valgt at tilsætte grøntsager til min mors opskrift, og det er den ikke blevet dårligere af.

Koteletter i karryfad - 4 prs:

  • 4 store nakkekoteletter a' 200 g
  • Hvedemel 
  • 2 porrer
  • 3 gulerødder
  • 200 g grønne, blancherede bønner 
  • Fedtstof til stegning
  • Salt og peber

Karrysovs:

  • 100 g smør
  • 1-2 spsk madras karry - Brug efter din egen smag
  • 100 g hvedemel
  • Ca. 1 ltr mælk
  • Ca. 1 tsk salt

Skær gulerødder og porrer ud i mindre stykker. Sauter porrerne i en smule fedtstof, og put dem i et ovnfast fad, med tilhørende låg, sammen med gulerødder og bønner.
Vend koteletterne i mel og brun dem af i en varm pande. Læg dem ovenpå grøntsagerne, og drys dem med salt og peber.



Smelt smørret i en kasserolle, og svits karryen heri. Tilsæt hvedemel, rør det sammen og bag af over god varme. Hæld mælken i, lidt ad gangen, mens du hele tiden pisker. Lad saucen koge op under omrøring, Smag til med salt.


Hæld sovsen over koteletterne, og læg lå på fadet. Sæt det i en forvarmet ovn ved 180 grader. Lad retten hygge sig i en times tid.


Server med kogte ris eller evt. kartoffelmos.






29. juli 2015

Urtefrikadeller - Og en hel del om stress

Opskrift længere nede 

Du har måske bemærket, at der har været stille på bloggen siden maj måned, og indtil for en uges tid siden. Det er ikke fordi jeg ikke har lavet mad, for det lever jeg jo faktisk af at gøre, men jeg har simpelthen ikke haft overskud til at finde inspiration, udtænke retter, tilberede dem, fotografere og skrive om dem. Siden foråret 2014 har stort set alle omstændigheder omkring mit job været op ad bakke, og jeg har flere gange været ved at give op. Vi har kæmpet med opsigelser, mangel på medarbejdere, store egoer, folk der ikke levede op til forventningerne, tyveri, fyringer og generelt en ret stor usikkerhed omkring hvordan det hele vil se ud i fremtiden. Det har bogstaveligt talt kostet blod, sved og tårer! Hele vejen igennem, har jeg forsøgt at holde sammen på tingene, og når det har været hårdt, har jeg knoklet endnu mere på, for at holde hovedet oven vande. Jeg har haft dårlig samvittighed, over at jeg ikke har været god nok til at varetage arbejdsopgaver, som egentlig ikke er mine. Dårlig samvittighed over at være gnaven, trist og udkørt. Dårlig samvittighed over ikke at have overskud til min familie.  Dårlig samvittighed over ikke altid at kunne være der. Og jeg har bebrejdet mig selv, når tingene ikke er gået helt som ønsket. Dette har været min hverdag i over et år. Jeg har styret direkte mod afgrunden, og for et par uger siden væltede det hele for mig. Jeg har, set i bagklogskabens lys, længe haft alvorlige stress-symptomer, som jeg har forsøgt at løbe fra, men på et tidspunkt bliver man altså indhentet. Når hjertet begynder at galopere, og man pludselig ikke kan trække vejret, så hjælper det ikke længere at tænke "Vi skal bare lige igennem højsæsonen"

Efter et besøg hos lægen, hvor beskeden var, at mit hjerte har det helt fint, men at jeg lider af alvorlig stress, væltede hele min verden. Jeg er sgu ikke typen der går ned med stress! Men jeg kunne jo godt se logikken i hvad han sagde. Med beskeden om at gå hjem og slappe af, og kun gøre det jeg har lyst til, brugte jeg efterfølgende et par dage på at ligge i min seng og skiftevis kigge ud i luften eller tude. Der findes ingen kur mod stress. Man kan ikke få en pille eller en indsprøjtning imod det. Man skal bare have fred og ro, opholde sig i "det kravfrie rum" og bruge lidt tid på at forstå, hvorfor kroppen og hovedet reagerer som det gør. Her kan psykologsamtaler hjælpe - Det har ihvertfald hjulpet mig. Jeg har stille og roligt fundet overskud til at forlade mit hjem, til at gøre lidt rent, til at lave noget mad, og til at blogge en smule. Humoren er så småt vendt tilbage, og jeg kan indimellem glæde mig over de små ting her i livet. Det aller bedste er, at jeg kan sove om natten. Kort sagt, går det fremad. Det kan tage mange måneder, at komme ovenpå efter stress. Min hukommelse, koncentration, fokus og udholdenhed har lidt et alvorligt knæk, og det er noget der skal opbygges igen. Næste uge starter jeg op på arbejde igen efter 3 ugers sygemelding, men det bliver på nogle lidt andre præmisser end før. Jeg vil ikke være i stand til at udføre alle arbejdsopgaver, fordi mit hoved svigter mig lidt ind imellem, og fordi jeg ikke skal køres længere ind i den onde spiral, som jeg desperat forsøger at komme ud af. Hvis jeg havde lyttet til min krop noget tidligere, så var det måske aldrig endt så galt.

Det jeg egentlig vil sige med ovenstående smøre er: Lyt til dig selv. Lad være med at køre dig selv så langt ud, at du ikke kan bunde længere. Sig fra, før det er alt for sent.

Når kroppen skal komme sig ovenpå stress, har den brug for al den hjælp den kan få. Her er en sund kost også en vigtig brik. Jeg forsøger derfor at proppe så mange grøntsager, krydderurter og fibre som muligt ind i min kost. Jeg spiser nu (næsten) altid relativt sundt, men lige i øjeblikket har jeg ekstra fokus på det. Idag har vi dog fået ret traditionel dansk mad til aften. Der har været frikadeller på menuen, sådan som der altid er, når vi lige har fået slagtet en gris. Der findes simpelthen ikke bedre frikadeller, end dem der bliver lavet på slagtedagen. Jeg ved ikke hvad det er, der gør dem så lækre, ud over selvfølgelig at kødet ikke kan blive friskere. Jeg har forsøgt mig med friskhakket fars fra slagteren, men det bliver stadig ikke det samme som en frikadelle på slagtedag. For at snige bare en smule grønt ind i aftensmåltidet, valgte jeg at give frikadellefarsen et ordentligt skud krydderurter fra haven. Det bliver den bestemt ikke dårligere af.



Urtefrikadeller - 5 prs:


  • 800 g hakket svinekød
  • 2 mellemstore løg - Hakket, snittet, revet eller blendet. Gør det du foretrækker.
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk friskkværnet peber
  • 2 æg
  • 2 store spsk hvedemel
  • 1 spsk finthakket timian
  • 1 stor håndfuld hakket persille
  • Rapsolie til stegning




Rør alle ingredienserne sammen til en fars. Den skal være lidt våd og lind. Sæt den på køl en halv times tid, så den kan samle sig.

Hæld rapsolie i en pande, sådan at panden er dækket. Ikke noget med at spare på det! Kødet opsuger det ikke, bare rolig. Du kan selvfølgelig også stege i smør eller margarine, men min erfaring siger mig, at olie (eller klaret smør) giver den pæneste stegeskorpe.

 Varm panden op, og form frikadellerne med en ske. Læg dem alle på panden, inden du skruer ned for varmen. Når du har skruet ned for blusset, vender du dellerne, og lader dem stege færdigt ved svag varme. Mine frikadeller vejer ca. 80 gram stykket, og de får omkring 10-15 minutter, efter de er vendt. Dette kommer selvfølgelig an på tykkelsen.


Idag fik vi rugbrød til dellerne - Det er dejligt nemt! Og jeg fik tyttebærsyltetøj. Egentlig foretrækker jeg solbær, men det var jeg løbet tør for, og tyttebær smager jo også helt fantastisk. Prøv at servere syltetøj, næste gang du spiser frikadeller med rugbrød. Det smager skønt.








8. november 2012

Go'e ben med et twist af efterår

Jeg er vokset op på landet, og jeg vil gætte på, at vi spiste svinekød 5 dage om ugen. Det har dog ikke gjort at jeg er træt af svinekød, for gris kan tilberedes på utallige måder. En rigtig god, gammeldags ret er go'e ben med hvide kartofler og skysovs. Det kan desværre være ret svært, at få fat i ordentlige ben. Jeg har flere steder set, at man kan købe afpillede knogler til 30-40 kr. pr. kg, men dem kan man altså ikke blive mæt af! Jeg har den fordel, at jeg køber en halv gris af gangen. Så jeg bestemmer selv hvordan den skal skæres ud, og hvor meget der skal sidde tilbage på benene. Jeg er også sikker på, at det er frisk kød jeg får, for min gris har ikke ligget i en køledisk i flere dage.

Efter min overbevisning, bør vi bestræbe os på, at spise det der er i sæson. Hvorfor i alverden skal vi sidde og spise thailandske asparges i november måned? Vi har jo masser af lækre kål og rodfrugter, som er dyrket her hjemme! Så da jeg for en lille måneds tid siden var i gang med at partere en gris, og bestemte mig for at tilberede de fine ribben, måtte jeg jo finde på en garniture som hører efteråret til. Hvad er så mere oplagt end at bruge æbler, løg og svampe? Jeg bestemte mig for, at en syrlig, krydret æblechutney ville være lækker, men hvordan laver man lige sådan en? Jeg gik på nettet, for at finde opskrifter, men syntes egentlig de var lidt kedelige, så jeg måtte selv finde på noget. Resulatet blev så godt, at jeg gerne vil dele opskriften her:

Æblekompot:

2 syrlige æbler
1 rødløg
2 røde chili
2 spsk revet ingefær
1/2 dl æblecidereddike
1/2 tsk stødt spidskommen
Salt og peber

Æblerne skrælles, kernehuset fjernes, og de skæres ud i store tern. Løget snittes fint, og chilierne hakkes helt fint. Alle ingredienser puttes i en gryde, og så skal det hele koge, indtil æblerne er nogenlunde kogt ud. Efter min mening må der meget gerne være lidt stykker af æble tilbage, så det ikke er en mos man får. Når chutneyen har den ønskede konsistens, smages den til. Den skal enten holdes lun, eller varmes op, inden servering.






De go'e ben er ret lette at gå til. Begynd med at drysse salt på benene, ca. en time før de skal tilberedes. Når de har trukket en god saltsmag, skal de brunes i en blanding af olie og smør. Brun benene lidt af gangen. De skal brunes på så stor overflade som muligt, for ellers får du bare kogte ben ud af det. Når alle benene er brunet, putter du dem tilbage i gryden, og dækker dem med vand. De skal stå og hygge sig i gryden en times tid, inden de er færdige.





Mens benene står og smirer, kan du bruge tiden på at koge kartofler og ordne svampe. Når benene er færdige, hælder du ca. 5 dl af skyen fra gryden gennem en sigte og over i en kasserolle. Skyen koges op, og jævnes med 3 tsk maizena udrørt i koldt vand. Ved at bruge maizena får du en flot klar sovs, der ikke skal koge i lang tid, for at fjerne smagen af meljævning. Sovsen smages til, og får evt. en dråbe kulør. Lad sovsen stå på varmen, mens du rister dine rensede svampe i lidt smør.

Server go'e ben med kartofler, skysovs, ristede svampe og en god klat æblechutney - Velbekomme!