Muslingesuppe - Moules mariniere

Det er ikke så længe siden, at jeg fandt ud af, at muslinger rent faktisk er menneskeføde. Jeg tror grunden til at mange ikke kan lide dem er, at de enten ikke har smagt dem, eller de har fået nogen, der ikke har været tilberedet ordentligt. Jeg synes ihvertfald at de er rigtigt lækre. Det er ikke noget jeg kan spise i ubegrænsede mængder, men sådan har jeg det nu med det meste.

Hvis du skal ud og købe muslinger, så gå til fiskehandleren og køb linemuslinger. De bliver "dyrket" på reb i vandet, og når de er store nok til at spise, trækker man rebet op og plukker muslingerne. Dem man kan købe i supermarkederne er ofte skrabet op fra bunden af limfjorden. Når man sådan skraber hen over bunden, vil der blive hvirvlet en masse sand og skidt op, som ender inden i muslingerne. Det er altså ikke særligt lækkert, at sidde og knase sand mellem tænderne - Sådan noget kan ihvertfald ødelægge et måltid for mig.

Muslingesuppe - 2 prs.

1 kg friske blåmuslinger
100 g persillerod
100 g gulerod
50 g løg
20 g smør
3 dl hvidvin
2 dl fløde
Salt og peber
En håndfuld persille

Start med at rengøre muslingerne. Tag en ad gangen, og skrub den under rindende koldt vand med en stiv børste. Muslingens skæg fjernes - Det er en lille tot "hår" der sidder på de fleste muslinger. Hvis en musling er åben, så bank den mod køkkenvasken, og læg den til side. Har den ikke lukket sig efter ca. 30 sekunder er den død, og skal kasseres. Helt eller delvist knuste muslinger kasseres ligeledes, da du ikke kan være sikker på, at de er levende.

Stil muslingerne på køl, og klargør suppeurterne. De skal skæres ud i fin brunoise - helt fine små tern på ca. 2x2 mm.

Smelt smørret i en stor gryde, og tilsæt suppeurter. De skal sauteres kort - ikke noget med at brune dem. Tilsæt hvidvinen, og lad det koge op et øjeblik. Tilsæt muslingerne, og læg låg på gryden. De skal dampes i ca. 5 minutter, eller indtil skallerne er helt åbne. Ryst gryden indimellem, for at muslingerne bliver byttet lidt rundt i gryden.

Tag muslingerne op af gryden med en hulske, og pil dem ud af skallerne - Skulle der være nogen, der ikke har åbnet sig, skal de kasseres. Du må ikke tvinge dem op. Fisk urterne op, og sæt dem til side sammen med muslingekødet - lad være med at skrabe helt ned i bunden af gryden. Find en mindre gryde, en sigte og et rent viskestykke. Suppen fra muslingerne skal passeres gennem viskestykket, for at fjerne den smule sand, der godt kan være, selv om du bruger linemuslinger. Der kan også være små stykker skal, som er slået af muslingerne.

Når væden er rendt gennem klædet, sættes gryden på komfuret. Lad det koge op, og tilsæt fløden. Kog et øjeblik, smag til med salt og peber, og tilsæt muslinger med urter. Lad muslingerne blive varme i suppen.

Inden servering drysses lidt finthakket persille over den anrettede suppe. Server med et stykke godt brød og et glas hvidvin.

Hvidvinsdampede blåmuslinger

Jeg har aldrig været en stor fan af muslinger. Jeg har smagt dem enkelte gange, i forbindelse med at jeg har tilbragt mine somre på den jyske vestkyst. Jeg tænkte dengang, at hvis jeg fik dem fra et røgeri, så var de nok som de skulle være. Jeg har derfor altid troet, at en tilberedt musling skal have en konsistens, der mest af alt minder om et stykke viskelæder, for sådan er de, når man får dem på røgerierne! I går måtte jeg så erfare, at jeg har taget grueligt fejl, når jeg har omtalt muslinger som "uspiselige elastikknolde" Min skepsis var stor, da min lærer, på Hotel & Restaurantskolen, stak en skål med friskdampede muslinger hen til mig og sagde "Smag dem!" Men jeg har et åbent sind, og mine smagsløg er ikke sarte, så jeg spiste selvfølgelig en. Mmmm muslinger dampet i hvidvin med masser af aromatiske urter, er jo en spise for guder! Derfor vil jeg også dele opskriften her.

Muslinger består jo af en hel del skal, så du kan sagtens beregne 500 gram muslinger pr mand. Dertil skal du have nogen aromatiske urter, og her kommer det sig ikke så nøje med mængden, du skal bare have nok til at give noget smag. Til 2 prs. ville jeg bruge 2 gulerødder, 1 løg, 1/2 porre og ca. 100 g knoldselleri eller et par gode stængler af en bladselleri. Urterne renses og skæres ud i brunoise. Brunoise er helt små tern på 2x2 mm (Ja, der står mm!) Det er ikke så slemt som det lyder, du skal bare have en god skarp kniv. Så starter du med at skære ud i tynde strimler, som herefter skæres ud i tern. Du kan se her hvordan de skal se ud:

Det der tager længst tid ved denne ret, er helt klart at ordne urterne, så begynd med det. Herefter skal du have klargjort dine muslinger. De skal skylles og evt have en tur med en stiv børste. Det er super vigtigt, at man kun tilbereder de muslinger der er friske og levende! Hvis muslingen er død, kan den have dannet toksiner, og man kan blive RIGTIG syg af at spise den! Derfor tager du nu de muslinger som står lidt åbne, og banker dem mod køkkenvasken eller vandhanen. Det skulle gerne irritere dem nok til at de lukker sammen. Ikke sådan at det bare siger haps!! De lukker sig stille og roligt. Når dine muslinger er klar, finder du en gryde, hvori du smelter ca. 2 spsk smør (ikke Kærgården, men rigtig smør) Når smørret er bruset af, tilsætter du dine urter, som skal sauteres ganske kort. Det vil sige at de skal steges ganske kort, men IKKE brunes. Når urterne er klar putter du muslingerne ned oveni, og tilsætter 2 dl hvidvin. Læg et låg på gryden, og lad det hele dampe et par minutter. Ryst gryden let, og kig til muslingerne. De er klar, når skallerne er helt åbne. Skulle der ske at være en musling som ikke har åbnet sig, så må du IKKE spise den! Det er højst sandsynligt fordi muslingen har været død, før du puttede den i gryden.

Hæld hele baduljen over i et par dybe tallerkener, og server dem straks med et godt stykke brød, som du kan dyppe i væden. Resten af flasken med hvidvin kan selvfølgelig drikkes til - Velbekomme