16. april 2013

Kartoffelsalat med urter

Jeg går og glæder mig til at sætte tænderne i de første nye danske kartofler. Med det vejr vi har haft, kommer jeg desværre nok til at vente et godt stykke tid endnu. Men derfor kan i godt lige få en god opskrift på kartoffelsalat. Jeg har 3 forskellige opskrifter jeg veksler imellem, så det ikke bliver for ensformigt, med alt det kartoffelsalat vi spiser i løbet af grillsæsonen. Det her er en af dem.

Kartoffelsalat med urter - 4 prs:

800 g kogte, afkølede kartofler
2 1/2 dl creme fraiche
1 rødløg - finthakket
2 spsk karse
1 spsk hakket dild
2 spsk hakket purløg
2 spsk hakket persille
2 spsk citronsaft
1/2 tsk salt
Friskkværnet peber
10 radiser

Put creme fraiche, urter, løg, citronsaft og salt i en skål, og rør det hele godt sammen.


Smag til med peber og citronsaft, og stil dressingen på køl et par timer, så urternes smag kan trænge igennem.


Skær kartoflerne ud i skiver, og vend dem sammen med dressingen.


Riv radiserne på et groft rivejern, eller skær dem ud i strimler. Vend størstedelen af radiserne sammen med salaten, inden servering. Resten drysses over kartoffelsalaten som pynt.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar