I denne version har nougaten fået selskab af honning, som giver smagen lidt kant. I øvrigt er hasselnødderne skiftet ud med mandler, men det handler mere om at jeg ikke havde flere hasselnødder på lager. Du kan bruge den slags nødder som du selv foretrækker - Men mandler er absolut ikke dumt.
Ragusa:
- 250 g nougat
- 75 g honning
- 150 g nødder
- 200 g mørk chokolade
Chokoladen smeltes og tempereres. En lille rugbrødsform beklædes med bagepapir, og halvdelen af chokoladen smøres ud i bunden. Lad chokoladen i formen størkne.
Smelt honning og nougat over vandbad.
Rør nougat og honning sammen til en ensartet masse, og vend de ristede nødder deri. Fordel massen ovenpå den størknede chokoladebund, og stil den på køl.
Når nougaten har nogenlunde sat sig, smøres resten af den smeltede chokolade ovenpå. Stil formen på køl i nogle timer - gerne til dagen efter.
Skær ragusaen ud i mundrette stykker - for at få pæne stykker, er det en god ide, at tage den ud af køleren, en times tid inden du skærer den.
Opbevar ragusaen på køl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar