Hvis du følger med på bloggen, er du stødt på mine små quick-tærter før. De er ikke gastronomi på højt plan, men de smager bare super godt. Det er sådan nogen jeg laver, hvis vi skal have en super hurtig aftensmad - Så får vi gerne en salat ved siden af - Eller jeg laver dem, når vi skal have lidt lækkert til frokost i weekenderne. Tarteletterne er milde og børnevenlige, og min 6-årige bonusdatter elsker den her version.
Skinke og ost fordeles i tarteletterne. Æggene piskes med mælk/fløde, salt og peber.
Hæld æggemassen over fyldet, og sæt quick-tærterne i en forvarmet ovn ved 185 grader varmluft. De skal have ca. 20 minutter.
Server med en let salat, eller spis dem som de er.
Små quick-tærter med skinke og ost - 10 stk:
- 1 pakke luksustarteletter
- 100 g skinke i strimler
- 50 g revet ost - gerne noget med en lidt kraftig smag
- 3 æg
- 1 dl fløde eller mælk
- 1 tsk salt
- En smule friskkværnet peber
Hæld æggemassen over fyldet, og sæt quick-tærterne i en forvarmet ovn ved 185 grader varmluft. De skal have ca. 20 minutter.
Server med en let salat, eller spis dem som de er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar