12. december 2015

Risengrød kogt i ovnen

Det er gået op for mig, at jeg ikke har en opskrift på risengrød på bloggen. December må siges at være højtid for den slags, så selvfølgelig skal i også have min opskrift. Jeg spiser ikke selv risengrød, men smedebassen er helt vild med det, så jeg laver det af og til til ham. Når man koger sådan noget, er udfordringen, at det ikke skal brænde på. Min mor har altid lavet det i dynen, og det har jeg også selv gjort indimellem, men det tager mere eller mindre hele dagen, og rent hygiejnisk, er det ikke helt ok. Det nemmeste, og hurtigste, er at lave det i ovnen.



Risengrød i ovn:


  • 1 dl vand
  • 180 g grødris
  • 1 l sødmælk
  • 1 tsk salt
  • Evt. en tom vanillestang




Bring vandet i kog, i en tykbundet gryde, tilsæt risene, og lad dem opsuge vandet.


Hæld mælken i gryden, tilsæt evt et par tomme vanillestænger, og kog så op under omrøring.


Sæt gryden, med låg, i en forvarmet ovn ved 150 grader varmluft. Bag grøden i ca. 45 min. Kig i gryden en gang eler to, og rør rundt.


Fisk vanillestængerne op, og server grøden varm med smørklat og masser af kanelsukker




2 kommentarer:

  1. Nææ, det vil jeg prøve. Jeg hader at koge risengrød, men elsker at spise det..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt nemt, når man ikke skal stå og røre i gryden hele tiden.

      Slet