12. december 2015

3. søndag i advent - Candy-Cane-Cacao

Hvis der findes én drik, som indikerer varme, hygge og jeg-tilbringer-hele-dagen-i-sofaen, så er det varm cacao. Sådan en kop dampende varm nydelse har bare noget helt særligt over sig. Hvis man så lige smider en candy-cane med i koppen, så har man den ultimative, børnevenlige, julelækre sjælevarmer.



Candy-cane-cacao - 4 prs:


  • 1 ltr sødmælk
  • 50 g cacao
  • 50 g sukker
  • 4 candy-canes
  • 4 spsk flødeskum



Cacao, mælk og sukker puttes i en gryde, og koges op under omrøring.


Imens brækkes slik-stokkene i stykker, og lægges i bunden af fire krus.


Hæld den kogende cacao i krusene, og top op med flødeskum. Brug evt. en ekstra slik-stok til at røre rundt med.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar