18. november 2015

Kanel-kakao med brandy

Vinteren lurer lige rundt om hjørnet, og det betyder at det er blevet sæson for uldne sokker og varme drikke - En kombination jeg holder utroligt meget af. Min all time favourite, når det kommer til varme drikkevarer, er den irske kaffe. Jeg kan drikke det i spandevis, og jeg bliver såååå klog af at drikke det. Engang imellem er det dog meget rart at få noget andet, så sidst jeg trængte til lidt varme i kroppen, blev det i stedet til en kanel-kakao med brandy.



Kanel-kakao med brandy - 4 prs:


  • 1 ltr sødmælk
  • 2 kanelstænger
  • 50 g kakao
  • 50 g sukker
  • 16 cl brandy - Eller cognac (det er nemlig det samme, hvis ikke man går op i terroir, druesorter og alt det der sommelier-halløj

  • 4 spsk flødeskum
  • Kanelsukker



Hæld mælken i en gryde sammen med kanelstængerne. Bring det op til kogepunktet, sluk for blusset, og lad det trække i ca. 15 min.


Tilsæt kakao og sukker, og kog op under omrøring. Fjern kanelstængerne.
Hæld 4 cl brandy op i hvert krus, hæld den varme kakao over og top op med flødeskum. Drys en smule kanelsukker ovenpå flødeskummet.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar