Mormorsalaten er en klassiker, som virkelig har fået en renæssance de seneste år. Jeg bliver ihvertfald ofte spurgt, hvordan jeg laver dressingen. Der er flere måder at lave den på, men i min familie har vi altid lavet den med lagereddike. Jeg ved at mange bruger citronsaft, men jeg synes at eddiken giver en mere rund smag. Nogen bruger også ylette i stedet for fløde, hvilket i min bog er en stor fejl, da jeg foretrækker dressingen tynd og let. Det er selvfølgelig smag og behag, hvad man foretrækker, men her får i mit bud, på hvordan den skal være.
Mormorsalat - 2 prs:
100 g pluksalat eller hovedsalat
1 dl piskefløde
1 spsk sukker
1 spsk lagereddike
Skyl salaten og slyng den tør.
Rør ingredienserne til dressingen sammen. Smag den til - Det kan godt være, at der skal lidt mere eddike eller sukker i.
Pluk salaten lidt i stykker, og vend den sammen med dressingen.
Salaten passer utroligt godt til traditionel dansk mad med kartofler og brun sovs. Her er den serveret sammen med steak af hestefilet, nye danske kartofler og en sky/svampesauce.